Som begynder starter eleven på begynderhold (trækkerhold). Når eleven er fortrolig med hesten og kan ride letridning med sikkerhed, er hun/han klar til at gå videre til let øvet hold. Det er underviseren, der vurdere, hvornår rytteren er klar. På trækkerhold skal eleven trækkes af en forældre eller anden voksen/hestekyndig person. Rytteren skal selv have en hjælper med.
På let øvede hold trænes der videre med de grundlæggende ting i ridningen, herunder ridning på rigtig diagonal, nedsidning i trav, galop osv. På holdene vil der være forskellige aktiviteter som opvarmning til fods, ride over bomme og ponygames. Når rytteren selv kan ride sikkert i alle tre gangarter samt har god balance, er han/hun klar til et øvet hold.
Ryttere på øvet hold er klar til at lære om grundridningen – dvs. hvordan man rider hesten korrekt i rammen og lære de forskellige øvelser såsom schenkelvigning og versade. Teorien heri forklares på holdet. Rytteren får forståelse af at arbejde med hesten og forbedre hestens smidighed og lydighed.
Vi tilbyder også enetimer på elevhestene for ryttere på alle niveauer. Enetimens varighed er på 30 min. og er intensiv undervisning af den enkelte elev med fokus på eventuelle udfordringer og viderudvikling af elevens kompetencer. Eleven skal selv sadle op og varme op før timen, samt skridte af og sadle af efter.
Kontakt din daglige underviser, hvis du ønsker en enetime.
Interesseret? Bestil en prøvetime allerede i dag ved, at sende en mail til: undervisning@hokr.dk